Movin' Mom

Kvinden bag.

Personlige erfaringer fra 3 barsler og egen selvudvikling, samt en proffesionel baggrund som psykomotorisk terapeut, dap,  pilatesinstruktør og zumbainstruktør danner grundlaget for movinmom.dk, som Ulla Pii Knudsen står bag.

Da jeg fik mit første barn for 10 år siden, gik der ikke lang tid, så havde jeg glemt alt om mig selv. Og de næste mange måneder ignorerede jeg totalt alle de signaler, som min krop skreg til mig. Jeg flød ud, havde ingen grænser og stod 100% til rådighed for mit barn 24 timer i døgnet.

Jeg havde tårnhøje forventninger til mig selv, som mor og troede at verden også forventede alt muligt af mig. Både hvad angår forventninger til hvormeget jeg skulle træne og hvordan, men også til andre ting som at jeg skulle være glad hele tiden, være aktiv, blive tynd igen og hurtigt, ikke have brug for hjælp, bage, sylte, sy, gøre rent....Ja, som du kan se er listen lang og arbejdsbyrden alt for stor, når man lige har fået et barn.

Jeg havde stillet et succeskriterie op for mig selv som mor, der hed: Når mit barn ikke græder er jeg en god mor. Når mit barn græder er jeg en dårlig mor! Prøv lige at leve op til den!!

Mange af kravene levede jeg op til, men det var på bekostning af mit humør og helbred og MIG SELV. Når jeg tænker tilbage kan jeg tydeligt mærke hvor fuldstændig urimelig jeg har været overfor den vigtigste person i mit liv, nemlig mig selv.

Faktisk har jeg altid været sådan. Stillet høje krav til mig selv og forventet fantastiske resultater. Jeg har altid kørt mig selv hårdt og ikke taget min krop alvorligt. Sportsligt kommer jeg fra atletikken og har været vant til at 'være stærk' og ikke stoppe eller misse et træningspas fordi man er lidt træt. Derfor var det en stor sorg for mig at mærke alle konsekvenserne af at fortsætte den overbevisning efter min første fødsel.

Samme mønster gentog sig med barn nummer 2 et par år senere, nu bare med to ble børn og konstant dårlig samvittighed overfor nummer et. Men jeg begyndte alligevel at eksperimentere lidt med hvordan jeg kunne få trænet på en smartere måde. Jeg havde brug for en måde hvorpå jeg kunne fylde mig selv op, give mig selv noget kropslig omsorg, så jeg bevarede mig selv i et kropsligt omfang. Det blev til mange ture med barnevognen og mange timer på stuegulvet, hvor jeg legede mig frem til øvelser, der bygger kroppen op på en nænsom måde.

I årene mellem 2. og 3. barsel kom jeg dybere igennem lagene for hvad, der fylder mig op og giver mig glæde og overskud og jeg havde det næsten som om jeg skulle bestå en prøve, da jeg barslede med mit 3.barn. Kunne jeg nu bevare mig selv, og opleve en effekt af det i form at mere energi.

Svaret er NEJ OG JA. For selvfølgelig blev jeg igen overmandet af følelser, hormoner, kæmpe ansvar, manglende søvn, tilsidesættelse af egne behov osv, som kan tage pusten fra enhver, MEN....Der var alligevel den forskel at jeg var opmærksom på det. Jeg havde redskaberne til at stoppe det og jeg kunne nå at mærke signalerne før det var for omkostningsfuldt. Den allerstørste forskel var at jeg hele tiden MÆRKEDE MIG SELV! Kæmpe forskel!!

Det har betydet for mig at jeg kan mærke alt det smukke, der foregår omkring mig, på et helt andet plan end før. Jeg ved at det pres jeg føler på mig kun kommer fra mig selv og mine forventninger til hvordan alting skal være. Jeg kan mærke min krop og ser den som en skøn veninde, der prikker til mig, når jeg går over stregen! Jeg elsker mig selv.

Ulla Pii Knudsen har taget det bedste fra Afspændingspædagogikken, Pilates og personlige erfaringer med bla. coaching, kost, kropsterapi og har tilpasset det moderskabet, specielt det første år efter fødslen.

Hun har 10 års undervisningserfaring fra aftenskoler, barselscaféer og legestuer hvor hun har hjulpet hundredevis af kvinder med at bruge deres krop mere fornuftigt i moderskabet. Desuden har hun 2 års erfaring som selvstændig behandler. Senest i 2010 også uddannet zumba-instruktør.

 

2012

Januar

Mødrenetværket Movin'mondays
Hver mandag kl.10-13
Åben træning, snak og hygge
Se program her.

Mandag d.2.januar kl.10-13
Barnevogns-Piilates og gåtur og snak
Tilmeld dig her eller se mere her.

Mandag d.9.januar kl.10-13
Netværk og Lena Dyhrberg kommer.
Tilmeld dig her.

Torsdag d.26.januar kl.12-13
Barnevogns-Piilates HOLD opstart
60 kr pr.gang eller 300 kr for 6 gange
Tilmeld dig her.


Februar

Søndag d.26.februar kl.12-14
'Jeg elsker at træne'-MENTOR HOLDET opstart
3 måneders det-tætteste-du-kommer-på-personlig-træning-som-er-sindsygt-billigt. Tilmeld dig her.

Hver torsdag kl.12-13
Barnevogns-Piilates
60 kr pr.gang eller 300 kr for 6 gange
Tilmeld dig her

Mandage i lige uger kl.10-13
Mødrenetværket Movin'mondays
Se program her


Marts

Hver torsdag kl.12-13
Barnevogns-Piilates
60 kr pr.gang eller 300 kr for 6 gange
Tilmeld dig her

Mandage i lige uger kl.10-13
Mødrenetværket Movin'mondays
Se program her


April

Fredag d.27.april kl.10.30-12
Rødovre Bibliotek
Mere energi i moderskabet

Hver torsdag kl.12-13
Barnevogns-Piilates
60 kr pr.gang eller 300 kr for 6 gange
Tilmeld dig her

Mandage i lige uger kl.10-13
Mødrenetværket Movin'mondays
Se program her

Skriv eller ring | ullapii@movinmom.dk | tlf. 51 80 59 44 | Cvr.nr.: 33827342